Lørdag den 18. juli, 2015:
Dagen idag sov børnene igen ret længe, de stod først op kl. 9.00 for Felix vedkommende og kl. 9.15 for Sophies vedkommende. Så det blev en lidt sen morgenmad. Så Tina og Sophie nåede ikke at komme til vandgymnastik i dag. Men vi nåede da at få dykket lidt og slappet lidt af ved den lille pool. Børnene fik også spist lidt "frokost" oppe ved poolen, den bestod af Nuggets med pommes frites :).
Vi besluttede os for at vi ville kører ind og besøge det store outlet-marked der var inde i nærheden af Venedig. Så da vi var var klar kl. 14.30 og havde sat os ind i bilen og ville køre mod dette outlet-marked, kom vi op til en lukket port der først åbnede igen kl. 15.30. Så tilbage til campingvognen og op på cyklerne så tog vi en runde på campingpladsen og fik lidt at drikke og en is.
Kl. 15.30 kørte vi så ud af porten og ind til det længe ventede outlet-marked. Efter en lille times kørsel i 39. graders varme, her er det sgu dejligt med aircondition i bilen :), kom vi frem til et kæmpe outlet-marked, det var virkelig stort, og med alle tænkelige og utænkelige tøj, taske og sko mærker, til rigtig fine priser. Vi brugte ca. 2 timer inde på dette marked. Men vi købte ikke noget. Vi nåede lige hjemme på campingpladsen til at børnene kunne nå at se aftenens børneshow. Ví tog nogle liggestole og et tæppe med op til stranden lige uden for den store scene med underholdningen og købte lidt pizzaer og drikkevarer som vi så indtog ude på stranden. Det var virkelig hyggeligt. Efter at London West end showet var færdigt gik vi langs med vandkanten hjem og Sophie fik sit obligatoriske fodbad og så var det i seng med børnene, Tina og mig delte det sidste kolde hvidvin og så gik vi også i seng.