Torsdag den 23. Juli, 2015:
Dagen i dag startede som de sidste mange dage har gjort, nemlig med at jeg står op ved 7-tiden og så kommer Tina ved 8-tiden og børnene omkring kl. 9.30 og kl. 10..00.
Tina og mig besluttede os for at der skulle ske et eller andet i dag. Vi skulle ud og se noget, så det endte med at vi kl. 11.00 startede bilen op og kørte en tur ind til en by der hedder Grado, det skulle være en fin gammel og spændende by der ligger for enden af en ca. 5 km. Lang dæmning. Det tog ca. En time og et kvarter at komme ind til Grado. Her gik vi så rundt og så lidt af byen det blev dog ikke så meget af den gamle bydel vi fik set, til gengæld fik vi set Strandpromenaden. Vi fik lidt let frokost og en isdessert lidt senere og efter ca.3.5 timer vendte vi næsen hjemad igen. På dette tidspunkt viste termometret inde i Grado 46' C. så det var ikke lige frem koldt. Så var det dejlig meget køligere da vi kom hjem til campingpladsen her var der nemlig kun 38' C. Vi tog næsten direkte op i den lille pool da vi kom tilbage til campingpladsen og kl. 18.00 gik vi tilbage til campingvognen og gjorde klart til en tur ind til byen for at kigge lidt på de sidste ting som børnene syntes vi manglede at købe. Vi spiste lidt let aftensmad og tog derefter op og så noget af aftenunderholdnngeen. Kl. 21.40 kørte vi hjem og børnene gik i seng kl. 22.30 efter vi havde set og set en masse lyn på himlen. Men der kom igen torden da lynene lå helt inde over Østrig. Til gengæld blev lyneriet afløst af en hel række fyrværkeri, der kom så med alle de brag som. lynene ikke kunne komme med? Lige nuet kl. 23.25 og der er stadigvæk gang i fyrværkeriet til den helt store medalje og lige nu sidder Tina og læser og jeg skriver lige dette lille indlæg til dagbogen. I morgen er det jo sidste dag her i Italien og vi skal pakke ned for at være klar til hjemturen lørdagmorgen. Vi regner med at kører fra campingpladsen allerede kl. 7.00 for at slippe for den værste ferietrafik. Så rammer vi en campingplads omkring Salzburg i løbet af lørdagen og tager nok et par dage der, inden vi vender næsen helt hjemad.