Efterårsferie 10 -15 oktober 2014, Tempelkrogens Familiecamping

Onsdag den 28. maj.

Ja så blev det endelig tid til en forlænget weekend i vores elskede campingvogn igen. Efter et par hektiske uger og en afslutning i Felix børnehave idag, han er nemlig blevet skolebørn nu :), blev vognen hurtig pakket færdig, det gik faktisk så hurtigt at vi glemte dyner til ungerne, så det bliver en weekend uden dyner for mor og far :(. Tina fik også lige bagt morgenboller til turen, kl. ca. 17.45 var vi klar til at køre. Anne havde skrevet kl. 17.10 at nu var de på vej mod Kulhuse. Anne og Christian er forældre til en af Sophies veninder og dem havde vi aftalt at holde Kr. Himmelfartsferie sammen med.  Efter næsten 25 min. kørsel i kø gennem Frederiksund landede vi Kl. 19.00 ved DCU Kulhuse. Anne og Christian var også lige landet og havde lige fået deres vogn på plads, så fik vi bakset vores vogn på plads og så var det tid til at få rejst fortelt. Mens jeg gik igang med det fik Tina undersøgt hvad der var af mad i Cafeen. Kl. 19.45 fik vi mad fra Cafeen, det var nu ganske fint mad de leverede.

På vej op til Cafeen mødte vi så lige en af min mors gamle kollegaer. Det er jo det vidunderlige ved camping man møder ganske ofte nogen som man kender. Da vi er ved at være færdige med aftensmaden kommer en af Tinas kollegaer så forbi de er fastlæggere her på campingpladsen. Men det vidste vi nu godt i forvejen. Efter lidt snak var det tilbage til vognen for at få slået de sidste pløkker i og få pakket ud og sat op. Kl. 22.00 var det så endelig tid til en velfortjent ferie øl/glas vin ude mellem forteltene sammen med Anne og Christian, ungerne rendte bare rundt og hyggede sig rigtig meget nu var de jo også endelig kommet på campingferie igen. Kl. 23.30 var det så godnat og vi gik hver til sit.

Kørte km. 17.241 - 17.292 = 51 km.

 

Torsdag den. 29. maj.

I dag var far her rigtig tidlig oppe allerede kl. 5.00.  Det var det skønneste vejr at stå op og det blev bare bedre i løbet af morgenen kl. 7.15 begyndte der at komme en lille smule liv rundt omkring på pladsen. Efter lidt fælles morgenmad og en god snak og lidt let oprydning blev det tid til en lille tur på stranden med ungerne og Anne og Christians hunde, men det blæste en del nede på stranden så det blev ret hurtigt for koldt for ungerne så efter en halv times tid gik vi tilbage til campingvognene. Så var det ved at være tid til noget frokost, hvor efter Christian og jeg påtog os den store opgave at klare opvasken, så væbnet med et par øl hver og hver vores opvaskebalje fik vi slået den næste lille time ihjel :). Alt i mens ungerne bare tullede rundt og legede. Ungerne blev i campingvognen imens Tina og jeg så lige tog en tur rundt på pladsen for at se om vi kunne finde Tinas kollega efter sted. Vi fandt dem og fik os lige en kold og et glas hvidvin inden vi vendte tilbage til ungerne. Kl. 17.45 begyndte vi på aftensmaden, hjemmelavede pizzaer på grillen, det er altid et sikkert hit.  Kl. 19.15 gik vi i gang med en runde minigolf hele flokken. Det var lige noget ungerne kunne bruge. Resten af aftenen stod på socialt samvær og hygge for de andre for jeg måtte lave "Maude", sådan en jeg går ind og ligger mig Tina :), jeg havde simpelthen fået en mega hovedpine, så min aften sluttede tidligt.

Men sikke en dag det blev her på pladsen. Hold da op et flot vejr vi fik hele dagen.

Kørte km. 17.292 - 17.292 = 0 km.

 

Fredag den 30. maj.

Dagen i dag startede kl. 6.20 det flotte vejr fra i går var der igen her til morgen så det lovede godt for dagen. Kl. 8.30 hentede de to store tøser morgenmad i kiosken. Mens vi sad og spiste morgenmad snakkede vi lidt om at tage en tur ind til Frederiksund i dag da de har yellow friday i Sillebroen. Det lugter lidt af tilbud mener Tina :). Det endte med at vi allesammen kørte til Sillebroen omkring kl. 12.00. Vi fik en god frokost inde på The Beefhouse. Ungerne fik lidt tøj i H&M og der blev købt jordbærkage til kaffen senere, derudover blev der købt ind til aftensmad. Det blev ikke til nogen tilbud til Tina ØV :(. Efter at vi kom tilbage til campingpladsen igen lavede ungerne vandkamp sammen med nogen af de andre børn på pladsen herefter blev det til en kort slentretur rundt på pladsen inden det blev tid til at lave aftensmad. Jordbærkagerne blev gemt til dessert. Det blæste lidt op hen ad aftenen så det var en lille smule koldt efter sådan to dage med super solskinsvejr. Håber det bliver godt vejr igen i morgen.

Kørte km. 17.292 - 17.334 = 42 km.

 

Lørdag den 31. maj.

Dagen i dag startede kl. 06.50 Tina vat stået op lidt tidligere og lå og sov på drømmesengen ude i forteltet. kl. 8.30 blev morgenmaden indtaget og kl. 09.15 kørte alle tøserne med Sophie ind til ridning. Så den stod på drengehørm hele formiddagen. Det vil sige at der blev vasket op og drukket kaffe til den store guldmedalje. Da alle tøserne kom tilbage fra ridning havde vi gjort klar til frokost. Efter lidt snak og lidt hygge gik vi en tur ind til Dagli’ Brugsen og handlede ind til aftensmaden. Den stod på bøffer, bagte kartofler og flødekartofler på grillen. Kl. 22.30 var der ro i vognen. Dagens vejr har ikke været noget særligt sammenlignet med de to foregående dage, det har været overskyet det meste af dagen.  I morgen tidlig skal vi have den helt store morgenbuffet med bacon, pølser, æg og pandekager. Og så skal vi til at vende næsen hjemad Igen.

Kørte km. 17.334 - 17.440 = 106 km.

 

Søndag den 1. juni.

Det blev som aftalt dagen før til det helt store morgenbord med æg, bacon, pølser, pandekager og hele balladen. Vejret var super fint igen.  Kl. 10.30 var vi færdige med morgenmaden og begyndte så småt at gøre klar til at pakke sammen men midt i pakkeriets kom Tinas kollega lige forbi og ville sige farvel. Så efter et lidt længere farvel fik vi gang i pakkeriets igen. Tina gik op fik ordnet betalinger mens jeg pakkede det sidste ned. Da vi var færdige blev vi enige om lige at holde ind i Jægerpris og få en is da de havde Hansen is derinde. Kl. 14.45 holdt vi hjemme på adressen og havde haft en forrygende weekend. Nu var der kun tilbage at få pakket vasketøjet ud af campingvognen.

Kørte km. 17.440 - 17.491 = 51 km.

 

Campingpladsen generelt.

Det er helt sikkert en plads som er mindst et besøg værd. Der er rigtig fine toiletfaciliteter, en god Cafe som laver rigtig fin mad, en kiosk med det mest nødvendige og så ligger der en Super Brugsen lige 5 - 10 min. gang fra pladsen. Der er 3-4 min. gang ned til den skønneste sandstrand. Betjeningen er helt i top og meget venligt. Det en utrolig rolig plads hvor der virkelig er plads til børn også. Der er bl.a. Aktiviteter som  kreativt værksted for børnene hver lørdag. Der er en god blanding af fastlæggere og transit campisten som er der for en weekend. Der er en god indretning af pladsen.